Nedenstående mail er udsendt til alle der på sidste års generalforsamling skrev sig op, vi synes dog at andre også skulle have muligheden for at deltage i afprøvningen. Brug menupunktet i højre side ‘Epost fra Søkær‘.
Introduktion til test af elektronisk post fra Grundejerforeningen Søkær.
Kære medlemmer af grundejerforeningen Søkær
På sidste års generalforsamling blev det foreslået, at det skulle være muligt, at få tilsendt alle informationer fra grundejerforeningen pr. e-mail, i stedet for med almindelig post. Forslaget kom for sent til at komme på dagsordenen, men bestyrelsen har arbejdet videre med ideen og vil introducere et system på den kommende generalforsamling d. 2. maj.
Vi vil dog gerne have systemet afprøvet og opnå lidt praktisk erfaring inden generalforsamlingen. Du modtager denne mail, fordi du på sidste generalforsamling gav os din e-mail adresse, som gør det muligt at sende dig denne invitation til at tilmelde dig til Elektronisk Post fra Grundejerforeningen Søkær og derved er du med til at få systemer afprøvet.
Vi håber, at du vil benytte dig af invitationen og tilmelde dig på vores Søkær hjemmeside.
NB! Af sikkerhedsmæssige grunde vil du dog i år stadig få tilsendt indkaldelsen til generalforsamlingen med almindelig post, men samtidig også pr. e-mail, hvis du er tilmeldt Elektronisk Post.
På forhånd tak for din deltagelse.
På bestyrelsens vegne
Frank Hansen
